* Finn Andersen Automobiler A/S
* Brydehusvej 8-10
* 2750 Ballerup
* TLF: 4497 2500
* FAX: 4497 2506
* WEB: www.fabiler.dk
*
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

2010 Legacy står klar i forretningen (14.10.2009)

Den helt nye, større og forbedrede Legacy er landet i foreløbigt 6 versioner og 3 udstyrsniveauer som alle byder på overdådigt udstyr og højeste sikkerhed for passagererne.
Til priser fra 399.900 kr udtrumfer den stort set alle konkurrenter i segmentet.

Konstruktionen og designet er helt nyt, men trofaste Subaru-entusiaster bliver ikke skuffede - for den har naturligvis fortsat Subarus solide Boxermotorer og firehjulstrukne drivlinje, AWD.

Nyt er blandt andet Subarus revolutionerende trinløse automatgearkasse, Lineartronic. Det kædetrukne CVT-gear byder på fabelagtig, glidende kørsel, samt bedre brændstoføkonomi end selv de manuelle 6 trins gearkasser.

Subaru Outback som er en endnu mere terrængående variant af Legacy, med større frihøjde, større hjulmontering og endnu mere standardudstyr - samt muligheden for den helt store 3,6 liters 6-cylindrede motor med 256 hestekræfter, får premiere lidt senere på året.

Læs mere på subaru.dk - klik her.

Endnu er sejr for Subaru (02.07.2009)

Så har Subaru også de mest tilfredse ejere i Tyskland.
Det er ikke kun i Sverige at Subaru er kåret som mærket med de flest tilfredse bil­ejere.
Nu er mærket også blevet nummer 1 i Tyskland, efter den store ADAC Auto­MarxX 2009 er præsenteret.

Læs hele artiklen på autoteket.dk - klik her.

Subaru Nordic Technical Competition 2009 (01.05.2009)

Vores mekaniker Anders er nordens bedste subaru mekaniker. Det bevidste han ved at vinde konkurrencen: "Subaru Nordic Technical Competition". Vi er meget glade på Anders' vegne, og ønsker ham tillykke med titlen.

Læs hele artiklen på subaru.dk - klik her.

Fremragende kreditværdighed (30.03.2009)

Finn Andersen A/S er blevet kreditvurderet af analysefirmaet Experian, og har i den forbindelse fået topkarrakter i form af hele 5 stjerner (fremragende kreditværdighed).
Vi er stolte af Experians vurdering, se vurderingen her.

Subaru Legacy Concept debuterede i Detroit (14.01.2009)

Legacy Concept var en af Detroit-messens bedst bevarede hemmeligheder. Kun en "appetitvækker" var sivet ud inden. Derfor var interessen stor da Subarus designchef Mr. Osamu Namba afslørede konceptet i søndags.

Legacy Concept sladrer om at næste generation Legacy bliver større. Med en længde på 480 cm, en bredde på 182 cm og en højde på 150 cm bliver den en tydelig medspiller i D-segmentet. Akselafstanden vokser til 275 cm, hvilket giver en væsentligt mere rummelig kabine med et betydeligt større bagsæde.

Konceptet er udrustet med en 6 cylindret Boxer på 3,6 liter, har automatgearkasse og selvfølgelig Subarus symmetriske drivline.

- I og med at Impreza er vokset til C-segmentet er det naturligt at Legacy og Outback videreudvikles til modeller i det større D-segment. For cirka et år siden var Legacy vores seneste model. Nu er den ældst. Konceptet lover godt og det bliver spændende at se, hvor meget der følger med til produktionsbilen, siger Torbjörn Lillrud, adm. dir for SUBARU Nordic AB.

Subaru Legacy fejrer 20 år i år. Modellen introduceredes 1989. Den nuværende generation lanceredes 2004 og fik et omfattende facelift 2007.

Subaru Forester - Tysklands bedste suv (07.01.2009)

Subaru Forester topper TÜV Rapport 2009 som uforlignelig bedste suv. Når alle data summeres ligger modellen beslag på to tredjepladser.

TÜV er Tysklands modsvar til Bilinspektionen. I disse dage offentliggøres årets rapport angående antal fejl på synede biler. Blandt biler 4-5 år kom Subaru Forester på tredje plads med samme fejlprocent som nr. et og to Porsche Boxster og 911. Blandt 6-7 år gamle biler blev det samme resultat med samme modeller i føring. Også i kategorien biler 2-3 år udmærker Subaru Forester sig som markedets bedste suv med en fejlprocent på 2,8 %. Gennemsnittet for 3-årsbiler var 5 %.

Subaru er bedst i alle klasser (22.12.2008)

Ifølge god tradition presenter det amerikanske IIHS årets "Top Safety Pick" sidste uge i november. Subaru stikker også i år ud, som producent, ved at denne gang have en vinder i hver klasse. Samtlige testede Subaru modeller klarede instituttets hårde krav på højeste kollisionssikkerhed.

For at modtage titlen "Top Safety Pick" gælder det om opnå højeste point i alle delmomenter. Kravene bliver hårdere for hvert år, men IIHS konstatere at bilerne bliver mere sikre. Derfor får Subaru Impreza - som var først med i "Top Safety Pick" i kompaktklassen - i år selskab af blandt andet Honda Civic og Toyota Corolla.

I mellemklassen findes Subaru Legacy sammen med Saab 9-3, Mercedes C-Klasse, Audi A4 og BMW 3-serie. I SUV-klasserne findes igen både Subaru Forester og Tribeca.

En nyhed er at whiplash-beskyttelsen nu også bedømmes, hvilket medførte at hele 26 modeller, som klarede selve kollisionstesten, ikke fik titlen i år.

- Dette er endnu et bevis på at vores sikkerhed er i topklasse. Det er samtidigt sjovt at vores konkurrenter begynder at følge med. Det er svært at finde en "konkurrenceform" med lige så stor værdi, siger Torbjörn Lillrud, admin dir for SUBARU Nordic AB.

IIHS bedømmelse baseres på tre kollisionstester samt en "roll-over-test". Bilerne skal desuden have et antiudskridningssystem for at komme i betragtning som "Top Safety Pick 2009".

Forester 2009-model (10.05.2008)

Den nye 2009-model af den populære Forester er landet, og introduceres i butikken den 25. maj 2008.

Kom og se den fra søndag den 25. maj.

Verdens første Diesel Boxermotor (24.01.2008)

Subaru har altid sværget til permanent 4-hjulstræk og boxermotorer i deres personbiler. Subaru er den eneste producent i verden udover tyske Porsche som bruger boxermotorer, som er noget dyrere at producere end andre motortyper. En af grundene til at Subaru sværger til boxermotorer er, at den kompakte og meget lavtliggende motor er med til at sænke tyngdepunktet i bilen, der sammen med Subarus velkendte permanente 4 hjulstræk gør at bilerne får en fantastisk vejbeliggenhed. Da Subaru altid producerer sine motorer selv, så har man ikke villet ”købe” sig til en dieselmotor. Subaru har ganske enkelt konstrueret og produceret, verdens første boxerdieselmotor. Den introduceres i Danmark til Maj i modellerne Legacy og Outback. Motoren er med partikelfilter, og samme motor kommer til efteråret også i modellerne Impreza og Forester. I en Legacy sedan yder den 2 liters boxerdiesel med turbo 150 HK. Det mest imponerende og vigtige er imidlertid motorens evne til at trække. Hele 350 Nm er til stede allerede ved 1.800 omdr. Disse cifre i en 5 trins specialkonstrueret manuel gearkasse giver Legacy’en en sprinttid fra 0-100 km/t på kun 8,7 sek. Tophastigheden er 208 km/t. Samtidig er Legacyen’s brændstofforbrug på hele 17,9 km/l diesel ved blandet kørsel, og dermed en grøn afgift på 1.930 kr. ½ årligt. Det er lykkedes importøren at få nogle absolut fornuftige priser frem på den nye Legacy og Outback der begynder med 413.357 kr. for en 2,0 boxerdiesel i sedanudgave med permanent 4-hjulstræk. Til denne pris får man Legacy's meget righoldige udstyr, der blandt meget andet inkluderer Bi-xenon forlygter, 2 zone klimaanlæg, fartpilot, 17 tommer aluminiumsfælge, stort stereoanlæg med 6 CD skifter. Herudover får man ekstra i dieseludgaven VDC (ESP) samt el-justerbart førersæde.

Kontakt os for nærmere information.

Den nye Impreza WRX er landet (06.12.2007)

Nu er den her - den helt nye Subaru Impreza i WRX udgaven med 230 HK. Her er tale om en ægte fuldblodsbil med permanent 4-hjulstræk og boxermotor på 2,5 liter med turbo, som accelererer fra 0-100 km/t på kun 6,5 sekunder. Bilen har allerede henrykket mangen en journalist på Jyllandsringen, med sit helt uovertrufne vejgreb og køreglæde. Som personbil er prisen 488.400 kr. og som Van 317.300 kr. incl. moms. Omgående levering.

Ring og bestil tid til en prøvekørsel hos os.

Ny Subaru Justy (14.11.07)

Subaru Justy er en helt ny lille familiebil, som tilmed er uhyre økonomisk. Modellen er en forhjulstrukket 5-dørs bil, med forbavsende stor plads, på trods af de beskedne ydermål. Bilen er udstyret med en 1,0 liters 3 cylindret benzin motor på 69 HK som er særdeles økonomisk med et forbrug på kun 20 km/l ved blandet kørsel, hvilket udløser landets billigste grønne afgift på kun 260 kr. halvårligt. Prisen starter ved kun 141.600 kr. - incl. aircondition og metallak.

Kom ind og prøv den - og bliv overrasket over hvor rummelig den er. Flere forskellige farver på lager til omgående levering.

Subaru har de mest tilfredse kunder (12.11.07)

Det eksklusive Japanske bilmærke Subaru har endnu en gang sejret over samtlige andre bilmærker i verden, når det gælder kunderne tilfredshed med deres Biler. Først på året var det i Sverige, hvor Skandinaviens største forbrugerundersøgelse Autoindex 2007, fastslog at Subaru ubetinget var det bilmærke, der havde flest tilfredse bilejere. Nu er det samme sket hos vore naboer i syd, Tyskland. Den tyske forbrugerorganisation ADAC, Tysklands svar på vores FDM, - i deres seneste nummer af deres månedsmagasin "Motorwelt", der udkommer i 18 millioner eksemplarer, offentliggøres den store årlige undersøgelse "ADAC Customer Satisfaction Survey 2007" hvor 56.000 bilejere har svaret på en lang række spørgsmål omkring deres biler, værksteder osv. På spørgsmålene om selve bilen, kom sportsvognsmærket Porsche ind på førstepladsen (karakter 1,17), fulgt af Subaru på andenpladsen (1,22), og med Jaguar (1,31) og Honda (1,34) på de følgende pladser. I kategorien tilfredshed med forhandleren/værkstederne blev Subaru en Suveræn vinder (1,27) med Toyota og Mitsubishi på en delt andenplads (1,43), og Honda på fjerdepladsen 1,44). Karaktererne gik fra 1= meget god til 5= Dårlig.


Flere nyheder på Subaru.dk